Den 28. oktober 2025 lukkede jeg Radio Bøgh med beslutningen om ikke at starte op igen. Dette varede til den 26. februar 2026. I de tidlige morgentimer fik jeg kærlighed og inspiration til at starte radioen op igen. Det blev gjort, og nu er den On Air igen. Denne gang med et udpræget oldies koncept. KODA og Gramex er blevet meget dyr i mellemtiden, efter at tidligere skatteminister Rasmus Stoklund sammen med regeringen indførte moms på KODA og Gramex afgifter. Dette er gjort ud fra en ideologi om, at man kun vil have de store stationer til at overleve. Man er ikke glad for græsrodsradio. De kan ikke sådan styres, og så må de rammes på pengepungen. Mange små radiostationer har efterfølgende lukket og indstillet udsendelserne. Dette er synd og skam og et anslag mod demokratiet i min optik.

Verden har ændret sig meget i de 4 måneder, der er gået siden lukningen. Vort koncept ( Hjørdis og mig ) er nyhedsfri og reklamefri radio. Ingen algoritmer der styrer mennesker de mest underlige steder hen. På sigt vil der også blive taler om udsendelser, hvor jeg sidder ved mikrofonen og giver mit besyv med.

Vi tilbyder et helle til andre, som vi også selv har meget glæde af. Der er ikke noget så godt som god gammeldags musik, der ikke er lavet med AI. Den gammeldags musik er også handmade, hvilket er en mangelvare i vor tid nu.

Gramex og KODA har i sin tid indskrænket mulighederne således, at man kun må sende i Danmark.

Før i tiden var der et gensidighedsprincip, når man betalte KODA og Gramex. Så gjaldt rettighederne også i andre lande. Tilsyneladende er der intet samarbejde mere på den måde. Det drejer sig sikkert også om villede begrænsninger af græsrodsradio. Mens andre stationer lystigt kan modtages worldwide, så holder vi os til det, der er påbudt os. Derfor er der Geo-locking på, således at vi kun kan modtages i Danmark.

KODA og Gramex udgifter udgør til sammen en god slat af det budget, der er ved netradio. Det er den tungeste post.

Hvis du kan lide, det vi laver her, så del det gerne med andre. Måske synes du, vi er skøre, men det lever vi med.